• 1. Hvorfor er talkyoo gratis for op til 6 deltagere? Hvad er fælden i det?

    Baggrunden for vores testpakker er at vi gerne vil gøre vores produkter kendt på en måde som ikke koster kunderne noget.

    Så testpakkerne kan ses som et markedsføringsværktøj som vi bruger til at vise verden hvad man kan med vore telekonference-løsninger. En testkonference er ikke fuldstændigt gratis - men den koster kun det som deltagerne skal give for at ringe op fra deres telefon til vores fastnetforbindelse i Hamburg, Tyskland. Selve konferencedelen er fuldstændigt gratis.

    Større konferencer og ekstra features så som MP3 optagelser er kun tilgængelige på vore betalte konferencer - men i sammenligning med vore konkurrenter er vore priser stadig meget lave. Tjek selv på: Prisliste-overblik

  • 2. Hvordan starter jeg en ny konference?

    Den letteste måde at indlede en telekonference på er at indtaste din email adresse på vores hjemmeside. Når du har gjort det modtager du en mail med et konferencelokalenummer, og en anden mail med en invitations-template, hvormed du kan invitere dine deltagere og lade dem vide hvornår konferencen starter. Det eneste de nu skal gøre er at ringe op til det angivne nummer på det angivne tidspunkt, og indtaste lokalenummeret når de bliver bedt om det. Så snart to eller flere deltagere er koblet ind, starter konferencen automatisk.

  • 3. Hvad koster konferenceopkald?

    Når du afholder telekonferencer gennem talkyoo betaler dine deltagere kun opkaldsafgiften til vores opkaldsnummer; intet andet.
    For dig som ordstyrer/arrangør tilkommer der derudover kun omkostningerne til den pakke du har valgt, eller til en her-og-nu konference, se venligst vores prisliste på: Prisliste-overblik

  • 4. Er det værten der betaler for deltagernes opkald, eller betaler de selv for deres opkald til konferencen?

    Når du afholder telekonferencer gennem talkyoo, betaler dine deltagere kun opkaldsafgiften til vores opkaldsnummer; intet andet. Og i øvrigt er konferencer med op til 6 deltagere gratis! For større konferencer, og udvidede funktionaliteter såsom MP3 optagelse fra vores WebControl, se venligst vores prisliste på:

  • 5. Skal jeg booke min konference på forskud?

    Nej, det er ikke nødvendigt at reservere tid til konferencen, så længe du ikke forventer at overskride det maksimale antal deltagere inkluderet i din pakke. Hvis du derimod får brug for at afholde en konference med flere deltagere end dit maksimum bedes du underrette os så hurtigt som muligt på service@talkyoo.net

  • 6. Gælder mit konferencelokalenummer kun én gang?

    Nej, dine konferencelokalenumre er gyldige uden nogen begrænsning. Så du kan holde så mange telekonferencer som du har behov for.

  • 7. Kan mobiltelefonbrugere også deltage i en talkyoo telekonference?

    Selvfølgelig kan mobilbrugere også deltage i talkyoo telekonferencer. Deltagere med flat-rate mobilabonnement deltager som regel gratis (vi råder alle vore kunder til at tjekke dette med deres teleudbyder). Det kan af og til ske at det er sværere at få kontakt til visse opkaldsnumre via mobil - hvis dette sker bedes du se "gyldige opkaldsnumre" og prøve et andet nummer. Der kan du finde et antal opkaldsnumre der alle er til rådighed for alle kunder til Small, Medium og Large Værdipakkerne, og for Her-og-nu telekonferencekunder.

  • 8. Kan internationale deltagere også være med i en talkyoo konference?

    Selvfølgelig, for du ringer jo op til talkyoo via fastnettet, som kan nås fra en hvilken som helst telefon på planeten.

  • 9. Er der nogle særlige krav til telefonapparatet?

    Generelt skal telefonapparatet have DTMF toner. Det har de allerfleste telefoner, og i visse tilfælde kan de tilmed justeres i henhold til DTMF metoden.

  • 10. Hvor mange deltagere kan min telekonference rumme?

    I øjeblikket (09/2013) har vi adgang til 960 separate linier. Op til denne grænse er alt muligt. I sjældne tilfælde kan der være så mange konferencer i gang at det ikke er muligt at logge flere deltagere ind.

  • 11. Hvordan beskytter jeg mig mod uvelkomne deltagere?

    Konferencelokalet tildeles af talkyoo, og siden et konferencelokale kun tildeles én gang er du ret godt sikret imod uvelkomne medlyttere. Men det er også muligt for pakkekunder eller instant savings kunder at låse konferencen så snart alle inviterede deltagere har logget sig på. Og endelig kan du tildele dine deltagere en PIN kode som de skal bruge for at få adgang til konferencen.

  • 12. Istedet for en Velkommen-besked får jeg optaget-signal eller en fejlmeddelelse. Hvad er der gået galt?

    I meget sjældne tilfælde kan det forekomme at systemet er fuldt udnyttet, selvom vi altid stræber efter at have tilstrækkelig kapacitet til alle vore kunder. Hvis du hører et optaget-signal når du prøver at tilgå en konference skal du blot prøve igen efter et øjeblik.

  • 13. Jeg kan høre velkommen-beskeden men jeg kan ikke deltage i diskussionen i konferencelokalet. Hvorfor ikke?

    Vær venlig at sikre at telefonen faktisk sender dtmf toner - det kan normalt gøres via "indstillinger" menuen.

  • 14. Jeg vil gerne starte en telekonference men når jeg taster lokalenummeret ind får jeg meddelelsen "nummeret er for kort". Hvad gør jeg forkert?

    Dette kan forekomme for brugere der ringer op via IP telefoni, fordi IP telefoner er dårlige til at transmittere dtmf toner. Det er således ikke en mangel hos talkyoo, men skyldes IP telefonens software. Alle IP telefoner er forskellige, så vi kan ikke give en generel løsning til dette problem, ud over at sikre at softwaren er konfigureret korrekt, eller helt undgå at benytte IP telefoni til talkyoo telekonferencer.

  • 15. Hvorfor kan I ikke sende mig mit password på email?

    talkyoo tager kundernes sikkerhed alvorligt. Det betyder bl.a. at vi gemmer dit password i krypteret form og således ikke kan genskabe det hvis du mister det. Derfor skal du, hvis du glemmer dit password, bruge vores " Glemt password " funktion. Den sender et link via email som bringer dig til talkyoo hjemmesiden, hvor du kan indtaste et nyt password.

  • 16. Hvorfor kan jeg ikke tilgå mit gamle konferencelokale på det gamle nummer (+49 40 1888 1000)?

    Af og til ændrer vi opkaldsnumrene til vores gratis prøvekonferencer. Tjek venligst "opdaterede opkaldsnumre" i konferencekontrolpanelet for at sikre at du bruger et gyldigt opkaldsnummer.

  • 17. Hvad betyder "Mit personlige opkaldsnummer"?

    I Tyskland modtager alle konferenceværter deres eget opkaldsnummer. Dette kan vi desværre ikke gøre i lande udenfor Tyskland - her skal du istedet bruge det fælles opkaldsnummer der er tildelt opkald fra dit land.

  • 18. Hvordan kender talkyoo min lokale forvalgskode?

    Når du registrerer dig som kunde hos talkyoo opgiver du samtidig dine adressedata. Dem bruger vi bl.a. til at fastslå dit lokale områdenummer. For kunder der allerede ER registreret har vi de samma data fra vores faktureringssystem. Virksomheder der køber flere konferencelokaler får allokeret et opkaldsnummer til hvert lokale. Det betyder at f.eks. salgsafdelingen og HR afdelingen kan have hvert deres talkyoo opkaldsnummer.