Styr din telekonference ved hjælp af talkyoo WebControl

Bevar overblikket over din telekonference.

Du har købt en værdipakke der bl.a. indeholder adgang til WebControl, vores enkle Online konferenceadministrationssystem. Nu kan du meget lettere styre dine telekonferencer.

Når du er logget ind i konference-kontrolpanelet finder du WebControl i den venstre side af menuen. I menuen dukker der en knap op i højre side som starter WebControl. Klik på den, og WebControl åbner op i et nyt vindue (eller en ny tab, hvis din browser er sat til at blokere popups).

telekonference åben din WebControl

I WebControl kan du finde en komplet, opdateret liste over alle de deltagere der allerede er til stede. Når nye deltagere dukker op føjes de øjeblikkeligt til listen.

telekonference WebControl alle deltagere

I venstre side af WebControl vinduet har du en knap der kan "mute" alle deltagere. Denne bruges f.eks. til at give vært, forelæser eller ordstyrer fred til at tale uden afbrydelser eller baggrundsstøj. Lige nedenunder knappen der "muter" alle finder du knappen der låser konferencelokalet - når dette er gjort kan ingen yderligere deltagere få adgang.

telekonference WebControl-all-mute

I WebControl har du muligheden for at "mute" individuelle deltagere ved at klikke på mikrofonen ved siden af deres navn. Hvis en deltager forstyrrer konferencen kan du tilmed udelukke denne, blot ved et klik på "læg på" ved siden af navnet. Dette vil koble deltageren ud fra konferencen.

telekonference "mute all" via WebControl

I telekonferencer hvor ordstyrer har "mutet" alle deltagere kan de stadig "række hånden op" ved at taste [*] [4]. på telefonen. Værten ser en lille grøn hånd der dukker op ved siden af deltagerens navn i WebControl, og kan indkoble deltagerens mikrofon ved at klikke på mikrofon-ikonet. Med denne funktionalitet kan du opnå fuld kontrol over afviklingen af din telekonference.

telekonference "ræk hånden op" signal

Når du ønsker at afslutte din telekonference klikker du blot på knappen i nederste venstre hjørne af kontrolpanelet - dette vil afbryde forbindelsen til alle deltagere. For at forhindre utilsigtede afbrydelser får du et advarselsvindue inden forbindelsen endeligt afbrydes.

telekonference sluk for WebControl

Korst sagt tilbyder WebControl følgende funktionaliteter for moderator:

  • Muligheden for at "mute" individuelle deltagere
  • Muligheden for at låse din konference så der ikke kan komme flere deltagere ind i dit virtuelle konferencelokale.
  • Tillad dine deltagere at tale, når de har signaleret interesse heri ved at trykke [*] [4].
  • Muligheden for at mute alle deltagere og sætte hele konferencen i såkaldt forelæsningsmode, hvor kun værten og udpegede forelæsere kan tale. Dette er især relevant for større konferencer med megen baggrundsstøj.

Dette er måske interessant for dig